IKO lineærføringer


Lineærføringer, hvor kugler eller ruller overfører bevægelsen, finder større og større anvendelse inden for industrien. Dette skyldes at priserne efterhånden er kommet ned på et rimeligt niveau, og at anvendelsen af lineærføringer indebærer en række væsentlige fordele sammenlignet med konventionelle plane føringer. Nogle af fordelene er:

  • Høj grad af nøjagtighed ved positionering

  • Mindre drivenhed og lavere energiforbrug

  • Største nøjagtighed selv efter langvarig drift

  • Forbedring af driftsikkerheden på kontruk-tionsstadiet
  • Smørevenlig konstruktion

Fra Nippon Thompson Co. Ltd. kan vi tilbyde et omfattende program af IKO lineærføringer med næsten friktionsfri bevægelse. Programmet omfatter såvel skinneføringer som akselføringer.
Ved skinneføringer har IKO to grundlæggende konstruktionskoncepter, der sikrer den optimale løsning af enhver opgave: stålkugler eller cylindriske stålruller til overførsel bevægelsen.
Kugletyperne er bedst egnet til opgaver med lette eller moderat kraftige belastninger, hvor god belastningskapacitet og lav friktion er væsentlige krav.
Rulletyperne anvendes oftest til maskiner med meget store belastninger, og hvor der stilles krav om en meget stiv konstruktion.


Kugleføringer

LWH typen er den mest populære, den er velegnet til moderat høje belastninger og har let bevægelse af slæden. Slæder og skinner er ombyttelige. Der findes forskellige varianter af H typen, HS-SL er i rustfast stål og anvendes især i fødevareindustrien og under fugtige atmosfæriske driftsforhold. Til træbearbejdningsmaskiner og lignende støvede driftsforhold leveres H typen med afstrygere og dobbelte tætninger.

LWE typen er en meget kompakt type med korte slæder. Den har også ombyttelige slæder og skinner.

LWFH typen har brede skinner og brede slæder og er istand til at klare store

momentbelastninger. Konstruktionen er også istand til at modstå komplekse belastninger, som ofte forekommer i praksis.

LWFF og LWFS har ligesom LWFH typen brede skinner og kan ligeledes klare store momentbelastninger såvel som komplekse belastninger.

LWL typerne findes i størrelser fra 3 mm skinnebredde til 20 mm og i byggehøjder fra 4 mm til 20 mm. Leveres i mange forskellige typer og udførelser, bl. a. også i rustfast stål. og er meget populære. Typiske anvendelsområder er lettere maskinkonstruktioner, finmekanik, måleapparater, udstyr til medicinalvareindustrien og ved fremstilling af chips.

WU typen er en lille lineærføring i rustfast stål med slæde og skinne sammenbygget i en enhed og med begrænset vandring fra 17 til 66 mm. Den indeholder ingen kunststoffer, og er derfor istand til at arbejde under høje temperaturer. Anvendes til medicinsk udstyr og inden for elektronikindustrien. Findes i 15 størrelser.

BSP, BSPG og BSR er meget små rustfaste lineærfæringer, hvor skinne og slæde er sammenbygget i en enhed med begrænset vandring fra 9 til 63 mm. Anvendes bl. a.til scannere, skrivehoveder, måle- og kontrolapparater og ved fremstilling af chips.


Rulleføringer

LRWX har 4 rækker cirkulerende ruller, der giver en næsten friktionsløs lineær bevægelse med høj driftssikkerhed, stor stivhed og nøjagtighed selv efter lang tids drift. Anvendelsesområderne er store bearbejdningscentre, industrirobotter og andre maskiner med store eller udhængende belastninger.

LRX Super X serien er nyeste skud på stammen af IKO rulleføringer. Høj grad af

driftssikkerhed, stor stivhed og god dæmpningskarakteristik er nogle af kendetegnene. Super X serien er velegnet til opgaver, hvor der forekommer chock og/eller vibrationer under store belastninger.

Akselføringer

IKOs program omfatter 2 typer ball splines LSA og LSAG. De består af en notaksel med en kuglebøsning. Kuglebøsningen bevæger sig i akslens længderetning samtidig med at den kan overføre radialbelastning og et drejningsmoment. LSA har 6 kuglebaner, mens LSAG har 2. De er velegnede til mange opgaver, bl. a. hvor let lineær bevægelse og nøjagtig positionering i rotationsretningen er nødvendig, som det er tilfældet ved f.eks. industrirobotter og automatisk transportudstyr.

Positioneringsenheder og aksler med kuglebøsninger er også med i programmet fra IKO

Siden er optimeret til minimum skærmopløsning 1024x768 pixel